Høreværn
Når det kommer til at beskytte din hørelse i støjfyldte miljøer, er det vigtigt at vælge det rigtige høreværn. På denne side finder du et bredt udvalg af høreværn, der dækker ethvert behov – fra daglig støjbeskyttelse til specialiserede løsninger med avancerede funktioner. Uanset om du arbejder på en byggeplads, i industrien eller har brug for beskyttelse i fritiden, er der et høreværn, der passer til dig. Særligt
Peltor høreværn er kendt for deres høje kvalitet og pålidelighed, og de tilbyder en bred vifte af modeller med funktioner som Bluetooth, indbygget radio og støjreduktion. Med Peltor høreværn kan du være sikker på, at din hørelse er beskyttet, mens du samtidig opretholder komforten og funktionaliteten i dit arbejde. Vælg det høreværn, der bedst matcher dine behov, og vær sikker på, at du får den optimale beskyttelse, så du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget – uden at bekymre dig om støjskader.
Ofte stillede spørgsmål om høreværn
Ved hvor mange dB skal man bruge høreværn?
Arbejdstilsynet anbefaler, at der anvendes høreværn ved en støjbelastning på 80 dB(A), men der SKAL benyttes høreværn i arbejdssituationer, hvor støvbelastningen overstiger 85 dB(A). Ved arbejde i vedvarende støj på over 90 dB(A), er der en stor risiko for meget alvorlige høreskader, som er næsten 3 gange så høj som ved 85 dB(A). Ved meget høj støjbelastning bør du desuden stadig begrænse arbejdstiden, selvom du bruger høreværn.
Hvilke høreværn skal jeg vælge?
Hvilke høreværn du bør vælge afhænger i høj grad af det støjniveau, du skal være eller arbejde i. Det allervigtigste er at høreværnet kan dæmpe støjen, og da høreværn dæmper forskelligt er det netop det kriterie, du bør vælge ud fra. Lydstyrken under høreværnet må maksimalt være på 85 dB(A) og gerne lavere end det.
Hvor meget skal høreværn dæmpe?
Et høreværn skal dæmpe tilstrækkeligt, så det skåner dine øre og at din hørelse ikke udsættes for skadelige høje lydniveauer. Arbejder du i situationer med høje lydniveauer bør du derfor bruge et høreværn. Lyden under høreværnet må ikke overstige 85 dB(A). Det kan du aflæse ved at se på høreværnets dæmpningsværdi, der viser høreværnets forventede dæmpning i decibel. Hvis høreværnet dæmper 26 dB, og støjniveauet er 95 dB, vil du opnå et støjniveau på 69 dB under høreværnet.
Hvad er aktive høreværn?
Et aktivt høreværn tilpasser sig løbende lyd fra omgivelserne, og det giver dig dermed en bedre fornemmelse af, hvad der sker omkring dig. Et aktivt høreværn er derfor oplagt, hvis du skal arbejde i et dynamisk miljø, og der foregår mange ting omkring dig. Du kan stadig snakke med din kollega, høre en alarm eller lastbil, uden at du behøver at tage høreværnet af. Med indbygget elektronik sikres der blandt andet øjeblikkelig dæmpning ved høj impulsstøj.
Hvor lang tid må man bruge høreværn?
Der er som udgangspunkt ikke nogen regel for, hvor lang tid man må bruge høreværn. Du kan sagtens arbejde med et høreværn hele dagen. Høreværn kan dog ved lang tids brug give gener som irritation, varme og tryk og det er derfor vigtigt, at du vælger det høreværn der passer bedst til dig, for at undgå sådanne gener. Er du i tvivl om hvorvidt du skal bruge høreværn, er det altid bedre at gøre det, end at undlade det.