Støj - pas på dig selv!
Vi mennesker kan høre lyde med frekvenser mellem 20 hertz (Hz) og 20 kilohertz (kHz.) Man opdeler intervallet fra 20 til 20.000 i lavfrekvens (20-200 Hz), mellemfrekvens (200-2 kHz) og højfrekvens (2 kHz-20 kHz.)
Evnen til at høre højfrekvente lyde falder naturligt med alderen. Dette skyldes at sansecellerne (også kaldet hårceller) bliver ældre og ”slidte”. Denne form for aldersbetinget høretab hedder presbyacusis og begynder allerede, når vi bliver 18 år og tiltager herefter gradvist. Det er forskelligt fra person til person, men typisk kan unge under 20 år høre lyde op til ca. 19 kHz, mens ældre over 50 år ”kun” kan høre højfrekvente lyde op til ca. 12 kHz.
Lydstyrke måles i decibel (dB.) Den laveste lyd et menneske kan høre har en styrke på ca. 1 dB og den højeste lyd vi kan høre har en styrke på ca. 140 dB. For eksempel har almindelig samtale en lydstyrke på ca. 50-60 dB, mens en motorsav larmer med ca. 110 dB og jetfly når helt op på ca. 150 dB.
Udsættes vi for meget høje lyde (støj) over længere tid, så kan det i værste fald skade vores hørelse. Dette kaldes en støjskade. De fleste af os har oplevet, at en høj lyd har medført ubehag eller måske ligefrem et skarpt jag i øret. Denne ”smertegrænse” sker normalt ved lyde over 85 dB og især ved højfrekvente lyde. Ifølge At-vejledning D.6.1-4 (støj) indebærer vedvarende støjbelastning over 80 dB (A) risiko for høreskader. Derfor anbefaler arbejdstilsynet at der anvendes høreværn, hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A). Der SKAL benyttes høreværn i arbejdsmiljøer, hvor støjbelastningen overstiger 85 dB(A).
Da et høreværn ikke stopper al lyd, men kun dæmper støjniveauet, så skal høreværnet være ekstra effektivt i situationer med meget høj støj. Støjbelastningen under høreværnet må under ingen omstændigheder overstige 85 dB(A). Vedvarende støjbelastning på 90 dB(A) indebærer en risiko for alvorlige høreskader, som er næsten 3 gange så høj i forhold til en støjbelastning på 85 dB(A).
Vigtigt! Selv med høreværn skal arbejdstiden i kraftig støj begrænses. 15 minutters støjbelastning ved 100 dB(A) svarer til omkring 8 timers støjbelastning ved 85 dB(A).
Lydgener kan også forekomme i form af impulsstøj. Det vil sige korte, meget høje lyde. Impulsstøj kan også være skadelig før hørelsen.
Det er arbejdsgiveren, som skal stille høreværn til rådighed i arbejdsmiljøer med risiko for støjbelastning over 80 dB(A) og impulsstøj over 135 dB(A). Der er forskellige krav til arbejdssituationer, hvor høreværn skal benyttes, som arbejdsgiveren har ansvaret for bliver overholdt. Blandt andet med hensyn til korrekt afmærkning og skiltning. Læs mere i At-vejledning D.5.2-2 (vejledning om brug af høreværn.)
Hvorfor står der dB(A) i stedet for bare dB? Det betyder, at lydintensiteten er målt i henhold til den internationale anvendte A-skala, som korrigerer for det menneskelige øres følsomhed overfor lydfrekvenser. Vores hjerner registrerer lyd subjektivt i forhold til fysiske målinger af lyd. Vores opfattelse af lydens styrke er bestemt af tonehøjden. For eksempel vil vi ofte føle, at en stigning af lydstyrken på 10 dB, svarer til en fordobling af lyden. Det er denne følsomhed, som A-skalaen tager hensyn til.
Høreværn - vælg efter støjniveauet
Vi har desværre ikke noget naturligt forsvar mod støj. Hvis vi føler at lyset er for kraftigt, så kan vi knibe øjnene sammen, men vi kan ikke gøre noget tilsvarende med ørerne. Derfor er vi nødt til fysisk at blokere for lyden til øret, hvis vi vil beskytte os mod støj. Læsere af tegneserierne om Asterix og de andre gæve gallere ved, at man kan stoppe en persilledusk i øret når musikken bliver for generende. Det er dog næppe en praktisk eller særlig effektiv løsning. Heldigvis har vi bedre løsninger til støjreduktion til rådighed.
Ørekoppen på et moderne høreværn består at en hård skal med en blød skumfyldt tætningsring (koppude) rundt i kanten, der omslutter hele øret. Materialet og koppens opbygning dæmper lydene før de når øret. For at opnå den fulde beskyttelse skal puden side tæt til hovedet. Langt hår, fuldskæg eller en blyant bag øret kan forhindre høreværnet i at fungere optimalt. Hvis ikke høreværnet sidder helt rigtigt, så får man ikke den fulde effekt af høreværnets lyddæmpende virkning.
I modsætning til et passivt høreværn, så indeholder et aktivt høreværn elektronik, som automatisk kan forstærke eller dæmpe lyde. Et aktivt høreværn gør det muligt at høre almindelig tale og advarselssignaler med høreværnet på, mens høj og skadelig støj dæmpes.
Det er vigtigt at vælge et høreværn, som beskytter nok i forhold til støjniveauet. Det er forskelligt hvor meget høreværn dæmper lyden. Husk, at lydstyrken under høreværnet må makismalt være 85 dB(A) – og helst lavere!
Se efter høreværnets dæmpningsværdi. Hvis ikke det fremgår af emballagen, så bør det stå i brugervejledningen. Dæmpningsværdien opgives efter HML metoden, som viser høreværnets forventede dæmpning i decibel. HML står for Højfrekvens, Mellemfrekvens og Lavfrekvens. Derudover oplyses SNR værdien, der er en angivelse af høreværnets allround dæmpning. En form for gennemsnit af høreværnets dæmpningsevne. Alle høreværn som sælges i Europa skal mærkes med SNR værdien, da det gør det lettere for brugere at sammenligne og vælge høreværn. SNR står for Simplified Noise level Reduction eller Single Number Rating.
Eksempel: SNR=26 dB. H=29 dB. M=23 dB. L=16 dB. For dette høreværn er den generelle dæmpning på 26 dB, mens den specifikt for højfrekvente lyde er 29 dB, mellemfrekvente lyde 23 dB og for lavfrekvente lyde 16 dB.
Vigtigt! Høreværn dæmper kun en del af støjen. Hvis støjniveauet er 90 dB(A) og høreværnet dæmper 26 dB, så vil støjniveauet med høreværn være ca. 64 dB(A).
3M har udviklet et system med fire symboler, der skal gøre det lettere at vælge det rigtige høreværn. Ud fra symbolerne kan man se hvilket støjniveau høreværnet er egnet til. Systemet hedder Peltor Alert System og er trykt på emballagen til nogle af 3Ms høreværn.
Vedligeholdelse af høreværnet har betydning for høreværnets effektivitet og levetid samt brugerkomforten. Bruges de samme høreværn af flere personer, så er det god idé med jævnlig rengøring af hensyn til hygiejnen. Brug eventuelt servietringe til at sætte på koppuderne, hvis flere personer skiftes til at bruge de samme høreværn. Rengør koppuderne med varmt sæbevand og skyl grundigt efter med vand (pas på vand i selve koppen af hensyn til eventuel elektronik.) Der bør ikke anvendes sprit eller opløsningsmidler på koppuderne. Derudover skal koppuderne udskiftes et par gange om året. Er høreværnet forsynet med hovedbøjle, så skal bøjlen håndteres korrekt. Ved fejlhåndtering af hovedbøjlen (f.eks. skævvridning) kan det forringe høreværnet beskyttelseseffekt, da koppuderne måske ikke længere trykkes tæt til hovedet. Et nyt sæt koppuder kaldes et hygiejnesæt og der medfølger typisk også et nyt sæt støjdæmpningspuder.
SE VORES UDVALG AF HØREVÆRN HER.(Kilde: At-vejledning D.6.1-4, At-vejledning D.5.2-2,3M, Illustreret videnskab m.fl.)