Hanwag Banks  Winter GTX vandrestøvle

Før DKK 1.998,00
DKK 1.399,00
(DKK 1.119,20 ekskl. moms)
SparDKK 599,00
På lager
Varenummer:H600800
Hanwags klassiske Banks vandrestøvle i vinterudgave.

Overdelen består af en kombination af nubuk læder og slidstærkt, syntetisk materiale. Støvlens skaft er gjort længere, for at give ekstra beskyttelse mod sne og kolde vinde.
Snøresystemet med Deep-Pull Lacing holder hælen på plads og støtter anklen. Snørebåndet sidder sikkert i de robuste metalkroge. Den særlige indersål med et lag af aluminium isolerer mod temperaturer ned til -15 grader, reflekterer kulden væk fra fødderne og hjælper med at holde varmen inde.

Støvlens inderside er foret med åndbart Gore-Tex® Partelana, en varmere version af Gore-Tex, da det består af 20% uld. Som almindeligt Gore-Tex forhindrer det fugt i at trænge ind og holder fødderne tørre.
Vibram Endurance Winter ydersålen er optimeret til lave temperaturer og sikrer ekstra godt greb i vinterterræn. Sålen har en bred kontaktflade i hælen, der sikrer god stabilitet på lange vandreture.

Mønstret har afrundede trædeflader, hvilket øger sålens selvrensende egenskaber. Et par lette og varme vandrestøvler, specielt udviklet til ture i sne og kulde. Alle dele af støvlen er lavet i Europa.

Herremodel.
Materiale overdel: Nubuk læder med syntetiske detaljer.
Materiale inderside: Gore-Tex ® Partelana: 80% polyester og 20% uld.
Materiale ydersål: Vibram® Endurance Winter: gummi.